Vedtægter for Grundejerforeningen Sneppevej
§ 1
1-1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Sneppevej.
1-2 Foreningen er beliggende i Karise By, og beliggende iflg. Lokalplan
200-21 i et begrænset område, syd for Drosselvej – mellem Fasanvej
og Køgevej (landevejen) og ned til mod syd Karise Bæk.
1-3 Foreningens hjemsted er Faxe Kommune.
§ 2
2-1 Alle ejere af grunde – inden for det i § 1 angivne område -
har ret og pligt til at være medlem af grundejerforeningen samt følge
lokalplanens bestemmelser. Pligten til medlemskab gælder dog ikke for
Faxe Kommune som ejer af arealer til offentligt formål, og ejerne af
matrikel nr. 7a, 7au og 7v med udkørsel til Drosselvej.
2-2 Ophører et medlem med at være ejer af en af de omhandlede parceller,
bortfalder medlemsretten, og vedkommende udtræder af foreningen
uden krav på refusion af kontingent eller udbetaling af andel i
foreningens formue.
2-3 Ved meddelelse om salg af ejendomme/grunde og dermed følgende
udtræden for sælgers/indtræden for købers vedkommende, skal sælger
senest 14 dage efter handelens indgåelse fremsende købers navn,
adresse, tlf.nr. og evt. mailadresse til foreningen.
2-4 Et indtrædende medlem, der erhverver en ejendom/grund, hvor
sælgeren er i kontingentrestance, er pligtig til at udrede det skyldige
beløb og opnår først herefter de rettigheder, der følger med
medlemskabet.
2-5 Et medlem, der er i restance til foreningen, har ikke stemmeret på
generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillids-
hverv i foreningen.
2-6 Hvis der på en ejendom er indrettet to eller flere selvstændige bolig-
enheder, betales dog bidrag for hver boligenhed.
§ 3
3-1 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende
og fremtidige fælles interesser af enhver art i forbindelse med de under
foreningens område hørende ejendomme og parceller i
overensstemmelse med de tinglyste udstykningsdeklarationer og
fastlagte opgaver som vedligehold af fortove, vej- og parkeringsarealer
inden for lokalplanområdet samt det udlagte beplantningsbælte med
støjvold mod Køgevej, samt den grønne bræmme langs nordsiden af
Karise åbæk, incl. dens stitilslutning til vejnettet med påtaleret for Faxe
kommune jf. lokalplanen.
§ 4
4-1 Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for et år ad gangen på
grundlag af bestyrelsens forelagte budget for det pågældende
regnskabsår. Der betales kontingent for hver parcel eller jf. § 2-6.
4-2 Kontingentindbetalingen skal efter vedtagelse på generalforsamlingen
ske en gang om året. Kontingent betales årligt forud og forfalder til
betaling jf. beslutning foretaget på generalforsamling. Betalingen sker
ved overførsel til foreningens konto eller via betalingsservice.
Har betalingen ikke fundet sted jf. beslutning foretaget på general-
forsamling kan kassereren på grundejerforeningens vegne give
restanten et rimeligt betalingsvarsel og pålægge et gebyr på 10% af
kontingentbeløbet pr. påbegyndt måned, indtil betalingen er modtaget.
Kassereren kan herefter på grundejerforeningens vegne, efter restanten
er forelagt et rimeligt inkassovarsel, lade det skyldige beløb overgive til
inkasso.
§ 5
5-1 Såfremt der finder beskadigelser sted på foreningens vej, kantstene/
fortov, vejbelysning, rabatter og fællesanlæg er den grundejer, som er
direkte eller indirekte årsag til beskadigelserne, ansvarlig for udbedring
af skaderne. Omkostningerne til udbedringen af sådanne skader
udredes af den ansvarlige grundejer.
§ 6
6-1 Veje og vendeplads må ikke anvendes som oplagsplads i længere tid.
6-2 Grundejere, herunder ejere af ubebyggede grunde, pålægges jf. lokal-
planens bestemmelser om ubebyggede arealer, ved beplantning og
befæstelse at give disse et ordentligt udseende. Faxe Kommune er
påtaleberettiget med hensyn til overtrædelser af lokalplanens
bestemmelser herom.
§ 7
7-1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Kun den kan
vedtage, ændre eller ophæve vedtægter, som dog skal godkendes af
Faxe Kommune.
7-2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af
marts måned. Indkaldelse skal ske skriftligt med mindst 30 dages
varsel. Generalforsamling og møder indkaldes af bestyrelsen.
7-3 Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsam-
lingen. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen eller revisor i
foreningen.
7-4 Indkaldelsen skal indeholde meddelelse om hvilke emner, der vil være
at behandle, og hvilke kandidater der opstiller til valg. Ligesom der på
generalforsamlingen og på ekstraordinære generalforsamlinger kun kan
træffes afgørelser om emner og kandidater, der er optaget i den til
medlemmerne meddelte dagsorden.
§ 8
8-1 Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes, når bestyrelsen må
skønne det formålstjenligt, eller når mindst 10 af foreningens stemme-
berettigede medlemmer fremsætter ønske herom. Indkaldelse til ekstra-
ordinær generalforsamling skal ske skriftligt med 14 dages varsel og
angivelse af de til forhandling fastsatte emner.
8-2 Såfremt den ekstraordinære generalforsamling indkaldes efter ønske fra
medlemmerne, skal medlemmerne samtidig med begæringen meddele
hvilke emner, der ønskes behandlet, og bestyrelsen er herefter forpligtet
til senest 14 dage efter begæringens modtagelse at udsende indkaldelse
til den ekstraordinære generalforsamling.
§ 9
9-1 For den ordinære generalforsamling skal følgende dagsorden gælde
1. Valg af dirigent.
2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virke i det forløbne år.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingent og nyt budget for næste regnskabsår.
5.Forslag fra medlemmerne. Hvis disse indeholder en økonomisk udgift for grundejerforeningen skal de indeholde et prisoverslag eller et tilbud på udførelsen af forslaget.
6. Valg af bestyrelse.
7. Valg af 2 revisorer.
8. Eventuelt.
9-2 Forslag fra medlemmerne, eller sager der af medlemmerne ønskes
behandlet på generalforsamlingen samt forslag til valg af medlemmer
til bestyrelsen skal skriftligt meddeles bestyrelsen og være den i
hænde senest 1. marts.
§ 10
10-1 Alle valg og almindeligt foreliggende sager afgøres ved simpel
stemmeflertal. Hvert medlem har 1 stemme pr. parcel som
vedkommende ejer. Afstemningen kan ske ved
håndsoprækning. Dog skal afstemningen ske skriftligt, hvis 2
medlemmer kræver dette.
10-2 Medlemmerne kan lade sig repræsentere ved skriftlig fuldmagt på
generalforsamlingen. Ingen fuldmægtig kan stille med mere end 1
fuldmagt. Fuldmagter skal være i overensstemmelse med antallet af
parceller, dog således at en grundejer med flere parceller kan stille
med 1 fuldmagt. Fuldmægtig skal være medlem af grundejer-
foreningen eller bosiddende i grundejerforeningens område.
10-3 Til vedtægtsændringer kræves, at mindst halvdelen af medlemmerne
er til stede og afgiver stemme, og at beslutningen tages med mindst
2/3 del af de afgivne stemmer. Blanke stemmer regnes for ikke
afgivne. Er det foreskrevne antal medlemmer ikke tilstede, indkaldes til
en ny generalforsamling, på hvilken der, uden hensyn til antallet af
fremmødte medlemmer, kan tages gyldig beslutning, såfremt 2/3 af
de tilstedeværende medlemmer stemmer for forslaget.
10-4 Enhver vedtægtsændring skal for at være gyldig godkendes af Faxe
Kommune.
§ 11
11-1 De på generalforsamlingen vedtagne beslutninger og behandlede
sager indføres i foreningens forhandlingsprotokol, der underskrives af
dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
§ 12
12-1 Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, sekretær,
og et bestyrelsesmedlem. Den vælges for 2 år ad gangen.
lige år: vælges formand, sekretær, bestyrelsesmedlem, 1. revisor.
ulige år: vælges næstformand, kasserer, 2. revisor.
Genvalg kan finde sted.
12-2 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører protokol over
forhandlinger og de trufne beslutninger. Protokollen underskrives af
de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer
12-3 Bestyrelsen er berettiget til under ansvar over for generalforsamlingen
i fornødent omfang at engagere folk til vedligeholdelse og renholdelse af de under bebyggelsen hørende veje og fællesarealer, ligesom det
påhviler bestyrelsen, at de engagerede folk, udfører de pålagte
opgaver.
12-4 Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte et udvalg,
der kan bestå af medlemmer uden for bestyrelsen. Dog skal et
medlem af bestyrelsen være med i udvalget. Udvalget har ikke
besluttende myndighed.
§ 13
13-1 Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil i enhver henseende,
såvel overfor offentlige myndigheder som over for private.
Bestyrelsen råder over foreningens midler i overensstemmelse med
vedtægterne og de på generalforsamlingen trufne beslutninger.
Foreningen tegnes i alle anliggender af formanden i forbindelse med 2
af bestyrelsens medlemmer.
§ 14
14-1 Bestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden finder det nødvendigt,
eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer forlanger det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når alle bestyrelsesmedlemmer er til
stede.
14-2 Såfremt et bestyrelsesmedlem udtræder af foreningen, bliver
umyndiggjort eller bliver ude af rådighed over sit bo, skal bestyrelsen
snarest muligt supplere sig enten ved indkaldelse til en ekstraordinær
generalforsamling eller ved ny konstitution til midlertidig løsning af
problemet frem til ordinær generalforsamling.
§ 15
15-1 Kassereren står for foreningens indtægter og udbetaler alle udgifter,
som formanden eller sekretæren har godkendt. Godkendelsen skal
være skriftlig.
Kassereren fører et godkendt regnskab samt en medlemsfortegnelse.
15-2 Kassebeholdningen skal henstå i et pengeinstitut til højst opnåelige
rente, ved hævning fra konto skal formanden eller sekretæren
godkende det skriftligt.
§ 16
16-1 Opløsning af foreningen kan kun vedtages på en ekstraordinær
generalforsamling, hvis mindst ½ delen af medlemmerne er til stede og
afgiver stemme for et sådant forslag med mindst 2/3 af afgivne
stemmer. Opløsningen vil desuden kun kunne finde sted med Faxe
Kommunes godkendelse.
16-2 I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens nettoformue
Faxe Kommune med henblik på anvendelse til formål inden for grund-
ejerforeningens område.
Disse vedtægter blev enstemmigt vedtaget på grundejerforeningen "Sneppevejs" generalforsamling den 050416.